Ekstrem tidlig pension – Lykke?

Den relativt nye ideologi FIRE (Financial Independence Retire Early) spreder sig, hvor målet er at blive økonomisk uafhængig så hurtigt som muligt og at gå på pension længe før alle andre dødelige.
Ideen bag bevægelsen er at man stræber efter at leve livet på sine egne præmisser og for at komme ud af det velkendte hamsterhjul, hvor man er afhængig af sin arbejdsgiver og har friheden og den økonomiske sikkerhed til at gøre det – Det kan betyde, at du har økonomisk frihed til at skifte karriere, arbejde mindre eller rejse verden rundt.
Så hvad indebærer FIRE-bevægelsen helt præcist?
Kort fortalt er FIRE baseret på den opfattelse, at ens pension er bestemt af et økonomisk tal og ikke af en persons alder. Det fokuserer på at holde udgifterne lave og besparelserne høje. Det betyder normalt, at du sparer mellem 50 % og 75 % af din årlige indkomst for at gå på pension i god tid før 65 års alderen og normalt uden gæld.
……
Men men …. hva’ så bagefter? Den tidlige pensionering, er det lykken. Hvad er så planen? Hvis planen er at du har friheden til at vælge frit er det dejligt, men er tanken bare at blive pensioneret er du på vej ind på en farlig bane, for hvad så? Hvem kender ikke pensionisten der bare sidder og keder sig? Pensionisten der er presset ud af arbejdsmarkedet uden en reel plan for “Hvad så nu” — Eller som ham min kammerat der er millionær og droppede jobbet og nu røvkeder sig. Eller en ældre dame jeg kender som ofte siger: “Jeg keder mig”, som spiller noget golf, men som samtidigt synes det er en falliterklæring “kun” at være bedstemor .. Hvad er din plan så?
For os der arbejder og som en dag ikke er på det normale arbejdsmarked,-> så skal vi have en plan. Vi skal allerede nu mange år før vi kan blive presset ud af arbejdsmarkedet enten frivilligt eller via et spark, tænke os grundigt om hvad vi egentligt bruger vores tid på når vi ikke er på et arbejde. — Det er nemlig dét liv der venter mange senere i livet uanset om du er en vild FIRE evangelist eller fordi du er en normal lønmodtager.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

MinePenge.NU bruger cookies...Nam Nam. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.