Jeg er millionær — på papiret. Det lyder jo ok, men hvor startede det?
Det startede med et fejlslagent lejlighedskøb på Østerbro, København i september 2005 – Ja 2005, Et halvt år inden priserne toppede på lejligheder og finanskrisen eksploderede og som så ellers kørte derud af indtil det bundede totalt i 2009 hvor aktierne virkeligt var i bund. Eksperterne vil sikkert sige andre mere præcise årstal og datoer, men de år var mine læreår: Mellem 2005 faldt prisen på min lejlighed med over 1 million fra købsprisen på 2.8 million til ca 1.8 som en ejendomsmægler “tilbød” mig. Det var år hvor jeg læste og lærte og virkeligt blev opmærksom på økonomi, aktier, boliger, osv, osv.
Lejlighedsprisen faldt drastisk og jeg ville gerne af med lejligheden, men droppede ideen og stedet udlejede jeg lejligheden i de efterfølgende 10 år og kunne så omsider sælge den uden et virkeligt tab – Jo jeg tabte 100.000 da jeg skulle indfri et lån før tid.
Men jeg lærte og læst, og kan ikke huske alle de bøger jeg læste, men en del af Tony Robbins, både bøger og lydbøger og ikke mindst Rich Dad – Poor Dad bøgerne.
På det famøse tidspunkt for lejlighedskøbet arbejdede jeg i en stor dansk bank, og flere af mine kollegaer talte om den krise vi var på vej ind i, og at de ville sælge deres aktier. På det tidspunkt havde jeg en beskeden portefølje og jeg valgte også i lyset af den bekymring at sælge den, indtil i maj måned 2009, hvor jeg begyndte at købe op igen. Om det var held eller forstand ved jeg ikke, men jeg så på kurserne på diverse aktier at de var så langt nede som aldrig før, og besluttede at købe ind med de kontanter jeg havde og ellers ud fra den strategi som jeg holder idag — Indtil jeg bliver overbevist om noget bedre: Jeg sparer op og køber ind i passive indeksfonde, fx fra SparInvest og så enkeltaktier i firmaer som jeg tror på, fx Google, Meta, Apple, NVidia og Tesla. Men jeg holder mig fra day-trading – Jeg har hverken tid eller interesse i at følge markedet fra dag til dag, og der er allerede eksperter som har indregnet prisen i aktiekursen, så dét med at slå markedet findes ikke, tror jeg. Som jeg engang læste Warren Buffet havde svaret en deltager på hans årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway på spørgsmålet om hvad han mente ville være den bedste investering af 1 million dollars: Han svarede noget i retning af: “Put dem alle i en passiv indeksfond, med lave omkostninger , og gå tilbage og pas dit job.”. Det er egenligt også min strategi.
Så hvad gør jeg så? Jeg er lønmodtager, og hver måned når jeg får løn sker dette automatisk, efter en opsætning som jeg lavede for år tilbage i min webbank.
- Overfør beløb til budgetkonto
- Overfør beløb til en “Risko-konto“
- Overfør beløb til en “Low risk konto“
- Overfør beløb til en “Drømme-konto“
- Overfør beløb til en “Just in Case-konto“
Og alt der er tilbage på min løn-konto er bare at bruge som jeg lyster.
Så hvad er de konti så beregnet til?
- Min “Risiko-konto” er den konto hvorfra jeg sparer op til at købe ind i mere riskofyldte enkeltaktier
- Min “Low risk-konto” er den konto hvorfra jeg sparer op til at købe ind i passive indeksfonde med en lav risikoprofil og lave årlige omkostninger.
- Min “Drømme-konto” er den konto hvorfra jeg sparer op til at rejse for eller købe ting eller oplevelser som jeg drømmer om at have – Det hele skal ikke være opsparing og investering
- Min “Just in Case-konto” er den konto hvorfra jeg sparer op til, når vaskemaskinen eller bilen går i stykker, eller til andre røv-kedelige udgifter som vi ved bare dukker op
Og hvor meget ryger der så ind på disse konti?
- Risko-konto: 10% af min løn
- Low-Risk-konto: 10% af min løn
- Drømme-konto: 5% af min løn
- Just-In-Case-Konto: 5 % af min løn
- Budgetkonto: 40% af min løn
og så er der ca 30% tilbage til forbrug, dvs dagligvare, benzin, fastfood, underholding, osv, osv.
Dvs alt i alt opsparer jeg 30% af min løn hver måned af min bruttoløn. Før jeg får denne løn udbetalt trækkes der automatisk til pension, hvilket er ca 10%. Den del er også sat i passive indeksfonde igennem en arbejdsgiver administreret pensionsopsparing.
Som der ses af ovenstående betaler jeg mig selv først, før virkeligheden tager over i starten af hver måned. Dette betal dig selv først-princip læste jeg først om i Robert Kiyosakis bog Rich dad, poor dad, hvor hans rige far forklarede ham som barn, at en af de vigtigste økonomiske lektioner i livet er, at man altid skal betale sig selv først og derefter kan alle andre få deres penge. Det hele sker automatisk hver måned og jeg bruger ikke tid på manuelt at flytte rundt på penge, men bruger bare det som er på min konto.
Når der så er sparet ca 5-10.000 op på “Risko-Konto” eller “Low-Risk-konto” køber jeg ind i henh. en mere risikabel investering eller i passive indeksfonde: Nedenstående er en lille hurtig opsummering af hvad Indeksfonde egenligt er:
En indeksfond er en samling af aktiver, f.eks. aktier eller obligationer.
Gennem index investering, kan du nemt sprede din risiko, fordi du investerer en lille bid i alle de aktiver, der er i fonden.
F.eks. kan du investere i en indeksfond, der følger det danske C25 indeks. Når du gør det, spreder du din risiko over 25 af Danmarks største aktier.
Der findes mange forskellige indeks i mange forskellige industrier. Der er f.eks. indeksfonde der fokuserer på vedvarende energi, landbrug eller teknologi.
Der kan også være tale om landområder, f.eks. Danmark, Europa, eller ’emerging markets’.
Indeksfonde kaldes nogle gange for passive fonde, fordi de ikke er aktivt forvaltet.
Aktiv forvaltning, er når en fond styres af eksperter og analytikere, som aktivt udvælger aktier eller andre aktiver til fonden.
Investering i indeksfonde giver et gennemsnitligt afkast. Når du lægger penge i en indeksfond, er målet ikke at slå markedet, men at følge markedet.Langt de fleste investorer, professionelle eller ej, er ikke i stand til at slå markedet, og derfor er mange glade for indeksfonde. Indeks slår de aktive investorer i de fleste tilfælde, og så er de langt billigere og mindre tidskrævende at investere i.
Jamen, er der en risiko? JA – Den simpleste måde at afspejle risiko i ens portefølje er ved fordelingen mellem obligationer og aktier. Her tager jeg udgangspunkt i tre simple risikoprofiler:
• Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
• Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
• Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer
Jeg investerer med Høj risiko og min portefølje afspejler dette, da jeg endnu har 10 år før jeg vil begynde at køre mere sikkert, dvs jeg vil købe mere ind i obligationer så hele min portefølje bliver mere i retning af Lav risiko.
Men ok ok, show me the money, hvordan ser det så ud med dine investeringer? : Udover min pensionsopsparing på ca 2 millioner har jeg åbne depoter på knap 3 millioner fordelt på et åbent depot, udenlandsk depot og en aktiesparekonto og så går små 6k euro i Krypto.
Således ser min økonomisk striptease ud — Klogt eller dumt? Den passer mig.
Hvad gør du?